Škoda Hillerød

ŠKODA SCALA får international designpris

Selvom den endnu ikke er på markedet, har ŠKODA SCALA fået sin første hædersbevisning i form af Red Dot Award 2019 i kategorien for produktdesign. Det er 13. gang, at det tjekkiske mærke får den eftertragtede pris. SCALA er den første produktionsmodel med ŠKODAs nye designsprog.

En jury bestående af cirka 40 internationale eksperter har besluttet at hædre ŠKODA SCALA med den eftertragtede Red Dot Award i kategorien for produktdesign. Dermed melder SCALA sig ind en voksende klub af modeller fra ŠKODA, der har modtaget prisen. Med dens nye former, dynamiske linjer og minutiøst designede detaljer er SCALA den første produktionsmodel fra ŠKODA med mærkets nye designsprog. Modellens perfekte proportioner, skarpt designede overflader, flydende linjer og avancerede aerodynamik får den til at fremstå moderne og sportslig. Dens karakteristiske kendetegn omfatter bl.a. den opretstående kølergrill, en dynamisk taglinje og en sportslig diffuser, der afrunder den markante bagende. ŠKODA SCALA er tilmed den første produktionsmodel på det europæiske marked, som har ŠKODA skrevet med bogstaver på bagklappen i stedet for det traditionelle logo. På den forlængede glasbagklap, som er standard fra Ambition udstyrsniveauet, er bogstaverne placeret på selve glasoverfladen.

Eksperter fra hele verden

Red Dot Award er blandt de mest eftertragtede designpriser i verden. Juryen – der er sammensat af eksperter fra hele kloden – består af uafhængige designere, eksperter og fagjournalister. For 2019 bedømte de cirka 5.000 indsendte produkter på kriterier som graden af innovation, designkvalitet, funktionalitet, holdbarhed og miljøpåvirkning. 2019 er det 64. år, hvor Red Dot Award bliver uddelt som et adelsmærke for fremragende produktdesign. Overrækkelsesceremonien finder sted 1. november 2019.

Fakta

Den nye ŠKODA SCALA er den 13. ŠKODA, der modtager Red Dot Award. I 2006 modtog ŠKODA OCTAVIA COMBI som den første model den flotte pris.

2019 ŠKODA SCALA

2018 ŠKODA KAROQ

2017 ŠKODA KODIAQ og ŠKODA OCTAVIA III COMBI

2016 ŠKODA SUPERB III

2015 ŠKODA FABIA III

2014 ŠKODA RAPID SPACEBACK

2013 ŠKODA RAPID

2010 ŠKODA SUPERB II og ŠKODA YETI

2008 ŠKODA FABIA II

2007 ŠKODA ROOMSTER

2006 ŠKODA OCTAVIA II COMBI

________________________________________


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk